Historie

Historien om Femmøller Ferieby og Egil Fischers Naturpark (af Ebbe Staunskjær)

 

Danmarks første byplanlægger Egil Fischer havde i 1909 vundet førstepræmien i byplanlægning i forbindelse med Landsudstillingen i Århus. Derfor arbejdede han i Marseliskvarteret i Århus med opførelsen af nogle villaer og havde fra byggepladsen en god udsigt til Mols Bjerge.

 

Han ville over at se dette pragtfulde landskab og tog båden til Nappedam. Dybt betaget tegnede og malede han egnen ved Femmøller og da han vendte hjem meddelte han, at der ville han bo. Mange lo af den unge arkitekt og sagde, at det skulle han nok blive træt af.

 

Det skulle gå anderledes og der skulle gå mange år, før det gik anderledes. Egil Fischer er født i København 21-10-1878 i et kunstnerisk miljø, hvor der var højt til loftet i tanke og handling.

 

Han blev uddannet murersvend i 1896, tog eksamen fra teknisk skole i 1897 og var herefter medarbejder i 4 år hos den berømte arkitekt Martin Nyrop, der blandt andet byggede Københavns Rådhus.

 

Fremover uddannede Egil Fischer sig i byplanlægning gennem deltagelse i mange udlandsrejser og konkurrencer, hvoraf han altså vandt den før omtalte i Århus. I 1911 rejste Egil Fischer til Spanien, hvor han blev i en længere periode. Her købte han resterne af et gammelt palads fra cirka 1560, der på det nærmeste lå i ruiner. Han hjembragte 6 vognlæs heraf til senere brug i København, hvor han drømte om at lave en slags rekonstruktion af paladset. Drømmen endte brat med et spansk forbud mod yderligere paladseksport.

 

Senere blev dele af denne spanske drøm dog indarbejdet i byggeriet af Nørrehald, der blev indledt i 1934 som en kommende værdig bolig for Kongen af Mols.

 

I 1923 vendte Egil Fischer tilbage til Femmøller for at slikke sine sår efter det forliste spanske projekt.

 

Det var her arkitekten udtænkte sin masterplan for Femmøller Strand, en ferieby ved foden af bjergene i Danmarks geografiske midtpunkt (ifølge hans egne udregninger). Egil Fischer og Ellen Dahl (Karen Blixens søster) erhvervede mange tønder land i lavlandet ned mod vandet og i de bagved liggende bakker, der i princippet ikke skulle bebygges men henligge som fredskov. Danmarks første byplanlagte ferieby var på vej fra drøm til virkelighed. I skitseform afgrænses området i dag af: Lyngsbækvejen mod øst, vandet mod syd, Lyngsbækgård Skovdistrikt mod nord og Mølleåen, Vestervangen og Nørrehald mod vest.

 

I lavlandet skulle anlægges en rigtig levende ferieby, der kunne fungere hele året og ikke blot henligge som spøgelsesby uden for feriesæsonen. Her skulle være liv, lys, luft og udsigt. Her skulle være helårshuse, sommerhuse og store fredede friarealer. Her skulle være privat og offentlig adgang til stranden, parkeringspladser,busdrift til de lokale "storbyer", badehotel med anløbsbro, kurhotel, kirke og kirkegård, idrætspladser af forskellig art, udsigtspladser, små virksomheder og forretninger o.s.v.

 

Grundplanen består af en akse ("kulturaksen") fra Kirkebakken over Stadion og Grønningen ned til vandet. En anden akse ("den kommercielle") følger Hovedgaden med et torv over for Molskroen (Østtorvet) og et lignende torv ("Vesttorvet") ved Stadion.

 

Kulturaksen skulle især omfatte kirke og friluftsliv, mens den kommercielle akse især skulle forbeholdes handlende og håndværkere. Den berømte Molskro skulle placeres centralt, hvor vejene mødtes og Vestervangen skulle være en diagonal til området ligesom Fuglsøvejen var det.

 

Feriebyen fik også sig egen "stjerneplads", hvor Parkvej, Ellevang og Vestervang mødes.

 

Karakteristisk for byen blev med tiden også de spændende og hyggelige Egil Fischer-huse, der ligesom Nørrehald i dag er rene klenodier.

 

9. december 1924 udsendte Egil Fischer sit berømte manifest med de grundlæggende sommerhusdeklarationer i området. Disse deklarationer blev tinglyst og henvist til i skøder fremover, ofte suppleret med særlige servitutter for den enkelte parcel. Af de almindeligt gældende bestemmelser kan nævnes:

 

* at der ikke på parcellen må findes nogen virksomhed,der ved røg,støj eller ilde lugt forulemper de omboende,

* at det er forbudt at henstille beboelsesvogne på parcellen i længere tid end tre måneder,

* at ny bebyggelse ikke må finde sted før tegninger hertil med angivelse af placering, materiale,farve,hegn m.m. er godkendt af Naturfredningsforeningen og hovedparcelejeren….."

 

For at værne om området - Danmarks Hjerte - har parcelejerne således to overdommere, idet de ikke blot skal rette sig ind efter de offentlige myndigheder, men også efter Danmarks Naturfredningsforening, der i pricippet skal godkende enhver ændring af grund og bebyggelse. Selv træfældning skulle godkendes og Egil Fischer lovede endda parcelejerne, at træer ikke skulle tage udsigt og ikke skygge.

 

Maleren og forfatteren Acton Friis sagde om landskabet i 1931: "Dette land har guderne gjort sig umage med".

 

Egil Fischer gjorde sig også umage,men nåede desværre ikke helt at realisere sin drøm fra 1923. I dag kan man sine steder også se en vis misligholdelse af arkitektens grundlæggende bestemmelser for området.

 

For at sikre hele områdets ubebyggede friarealer for eftertiden overdrog Egil Fischer disse i 1957 til daværende Dråby Kommune. I gavebrevet står således: "De overdragne ejendomme skal i henhold til den af Danmarks Naturfredningsforening den 30 juni 1942 godkendte byplan for bebyggelse for Femmøller Strand stedse henligge som vejarealer, strandarealer,grønne områder og naturpark m.v. og bebyggelse af arealerne eller anvendelse af disse i strid med nævnte byplan må derfor ingen sinde finde sted".

 

Gavebrevet understreger Danmarks Naturfredningsforenings særlige påtaleret fra 1924, dog ikke vedr. træfældning. Der åbnes i gavebrevet mulighed for opførelse af kirke med dertil hørende kirkegård på Kirkebakken, ligesom mindre bygninger såsom kiosker, nødtørftshuse eller lignende skal kunne tillades. Efter denne storslåede gestus blev Egil Fischer udnævnt til æresborger i Dråby Kommune og området døbt "Egil Fischers Naturpark". Kongen af Mols døde 23. april 1963. På årsdagen for hans død blev hans urne nedsat i indviet jord ved mindesmærket med hans buste på Kirkebakken. Her var det meningen, at den brave mand skulle kunne skue ud over sit livsværk, men det kniber lidt med udsigten!

 

Egil Fischers hustru og medunderskriver på gavebrevet Olga Fischer døde 7. august 2004, og i dag er de atter "forenet" på Kirkebakken.

 

Kilder: (bl.a.)

Nørrehald. Kiel Jørgensen. Femmøller Strand.

Egil Fischers Mols. Lars Morell og Poul Pedersen.Molskroen 1998.