Beskrivelse af Parcelgården i bogen om Mols Herred

Udgivet ca. 1930

Der er en mulighed for, at der har været en ældre landbrugs-bygning fra slutningen af 1700-tallet til år 1836.

Om det har været et trefløjet bygningsanlæg med tre fritstående bygninger, som vist på kortet fra 1875, kan ikke dokumenteres.

Der kunne godt have ligget en tidligere bygning, som kan spores ved den bevarede kampestensvæg i den nuværende lades øst-lige facade.

Det er overvejende sandsynligt, at tagbeklædningen var af strå ligesom på Normandshuset, der blev opført ca. 100 år før kortet fra 1836, der angiver matriklen, blev trykt.

Tidspunktet for hvornår det trefløjede bygningsanlæg blev opført, kan ikke fastlægges præcist.

Den første gang, det er registreret, er på målebordsbladet fra Geodatastyrelsen opmålt 1875.

Det er rimeligt sikkert, at dele af det trefløjede bygningsanlæg kan være opført fra slutningen af 1700 til 1875.

Hvis det er tilfældet, ville taget på beboelsen, kostalden og laden sandsynligvis være strå- eller tegltag.

Indtil år 1931/1946 er der meget stor usikkerhed om, hvornår bygningernes tagbeklædning blev ændret og udført som pap tag eller betontagsten.

Det eneste pejlemærke, vi har, er at produktion og anvendelse af pap tag eller betontagsten første startede i midten af 1800-tallet.

De eneste tagbeklædninger, der kan dokumenteres, er delvist fra 1931 til 1946, hvor paptagene på beboelsen og kostalden i 1954 blev belagt med lysegrå bølgeeternitplader i samme periode, som laden ligeledes fik skiftet betontagstenene med eternit.

Med henvisning til kortet fra 1836 og 1875, er det mest sandsynligt, at Parcelgården eller en del af den, blev bygget i denne periode og derfor blev opført med stråtag.

På baggrund af den bygningshistoriske undersøgelse er det besluttet, Kulturladen udføres med stråtag.

ALTERNATIV

På grundlag af den bygningshistoriske undersøgelse kan det ikke udelukkes, at de opførte bygninger fra slutningen af 1700-tallet og frem til 1930 kunne være nedrevet og genopført med tagbeklædninger som registreret på luftfoto fra 1946.

Den anden mulighed kunne være, at den udstykkede matrikel først blev bebygget i 1875.

Hvis det er tilfældet, kunne laden godt være født med betontagssten, da anvendelsen startede i midten af 1800-tallet.

Da lokalplanen kun tillader strå- eller tegltag, kan ladens tag alternativt belægges med rød vingetegl i gammelt dansk format, der vil være i harmoni med Egils Have og i overensstemmelse med tagbeklædningerne på lader fra denne tidsperiode.

Kilder:

Geodatastyrelsen

Ebeltoft Byhistoriske Arkiv og møde med arkivar og historiker Martin Mauritzen.

Nulevende som er opvokset på Parcelgården.

Personer der er født i Femmøller Strand.

Udarbejdet af:

Arne Egeskjold arkitekt MAA

KO- OG GRISESTALDEN

Havde ringe bevaringsmæssig værdi og var i så dårlig stand, at nedrivning var den eneste mulighed.

Det er bygningshistorisk vigtigt at bevare laden, der ligger på den gamle Parcelgårds matrikel, hvorfra en del af jorderne til feriebyen oprindeligt blev solgt til Egil Fischer.

Det er derfor en placering, der både bærer en lokal- og en kultur-historisk fortælling med sig.

KULTURLADEN

Fremkommer ved en nænsom restaurering af Parcelgårdens gamle ladebygning, hvis oprindelige og sjældne bjælke- og spærkonstruktion bevares, ligesom der lægges stråtag i stedet for de nuværende bølgeeternitplader.

De eksisterende røde støbejernsvinduer bevares og suppleres med genbrugte i samme udformning.

Den eksisterende portåbning i sydgavlen lukkes med et glas-parti, der udvendigt kan lukkes med en to-fløjet, rødmalet revleport.

Ved den eksisterende dør i vestfacaden, tilbygges et vindfang.

I sammenbygningen mellem den eksisterende lade og den ned-revne ko- og grisestald, er Kulturladens gavl til det store  forsamlingsrum lukket med et nordvendt glasparti, der giver udsigt  til den nyanlagte sø.

Kulturladen er med et glasparti opdelt i to klimazoner.

Det store samlingsrum opvarmes kun, når der er behov for at huse større forsamlinger.

I det lille samlingsrum, der bruges dagligt, er der behov for en permanent opvarmning.

Alle gulvene er isoleret og fremstår som in situ støbt flydebeton, der slibes og efterbehandles.

Loftet i det store forsamlingsrum er delvist isoleret i forbindelse  med akustisk regulering.

I det lille samlingsrum er vægge og loft isoleret.

Loft udføres med akustisk regulering.